Børnehuset er en integreret institution med 52 børn. Vi har valgt at opdele børnene i grupper. 1 vuggestuegruppe med plads til 15 vuggestuebørn og 1 børnehavegruppe med 40 børn.
Vi er et funktionsopdelt hus, hvor vi ønsker at udvikle et varmt, trygt og stimulerende miljø med vægt på ro og fordybelse.
Vi ønsker at være nærværende og lyttende overfor børn, forældre og hinanden. Vi arbejder funktionsopdelt med faste tilhørsforhold omkring spisning, samling og forældrekontakt.
I vores aktiviteter lægger vi vægt på leg - fællesskab - venskaber - udeliv - oplevelser.
Grupperne arbejder i det daglige tæt sammen på tværs af stuer og tilhørsforhold.
I personalegruppen vil vi gerne kendes på et godt arbejdsklima, hvor åbenhed, respekt og tillid er nøgleord og vi er indstillet på aktivt at deltage i de pædagogiske debatter og bidrage til faglig og personlig udvikling. Disse ting arbejder vi med som en løbende dynamisk proces, på stuemøder, personalemøder, bestyrelsesmøder og forældremøder.
Læs mere om Børnehuset på Århus Kommunes hjemmeside |